Clara Nestor |

Kundaliniyoga





Hvad er kundaliniyoga?

 Kundaliniyoga er cirka 5.000 år gammel. Yogaformen består af et unikt system af yogaøvelser og  meditationer, der optimerer sundhed, helbred, lykke og åndelig bevidsthed. Åndedræt, bevægelser,  strækøvelser og lyd kombineres til en sikker, letforståelig teknik der kan praktiseres af alle.

 Kundaliniyoga holder kroppen i form. Vitaliteten øges og sindet trænes til at blive stærkt og fleksibelt for  at klare udfordringer som stress og forandringer.

 Kundaliniyogaen påvirker dig fysisk, psykisk, følelsesmæssigt og åndeligt.

 Medicinsk yoga er kundaliniyoga, hvor man har fokuseret på de hundreder af terapeutiske teknikker, som du finder i denne yogaform - -se mere under Medicinsk yoga.

Kundaliniyogaen kom til Vesten i slutningen af 1960'erne via en yogisk mester, Yogi Bhajan.

Han rejste, underviste og inspirerede millioner af mennesker over hele verden. Ved hjælp af kundaliniyogaen berørte han menneskers hjerter, transformerede deres liv og han har gjort et uforglemmeligt indtryk. Han var en dynamisk leder, lærer, forfatter og har bidraget til, at yoga, meditation, åndelighed og en sund livsstil har opnået meget større anerkendelse i Vesten.

todays classes list